Rødmende Fluesvamp, Amanita rubéscens.

 

Forside

Svampe

Opskrifter

Kontakt

Litteratur

Links

Klik på billedet for at få det i fuld størrelse.

 

 

 

 

Sæson.
Meget almindelig fra juni til oktober.

Voksested.
Vokser under løv- og nåletræer, men kan findes i næsten alle typer skov og på al slags jord.

Beskrivelse.
Hele svampen rødmer og i kombination med de hvide, frie lameller og ringen sikrer det en rigtig bestemmelse.

Anvendelse.
Spiselig og god, men desværre ofte angrebet af laver. Den steges grundigt igennem og må ikke anvendes rå.  Egner sig ikke til tørring, men kan fryses, saltes eller syltes til pickles. Anbefales som en af de bedste svampe til at grille, penslet med lidt olie og drysset med salt. Når den er færdig kan oliesmagen erstattes med en lille klat smør på den varme side.

Forvekslingsmuligheder.
Kan forveksles med Panter Fluesvamp, som er giftig. Den rødmer aldrig, har en glat, ikke stribet ring, ofte en furet hatrand og en skarpt markeret overgang mellem stokken og skeden.
Kan også forveksles med Gråbrun Fluesvamp, også kaldet Høj Fluesvamp. Den rødmer heller aldrig og er mørkere gråbrun. Den er ikke giftig, men anvendes ikke som spisesvamp på grund af forvekslingsfaren med Panter Fluesvamp.

Tilbage