Paryk-Blækhat, Cóprinus comátus.

Klik på billedet for at få det i fuld størrelse.

Sæson.
De første kommer frem om sommeren, men den kan findes til sent efterår. Efter mildt og regnfuldt vejr kan den træffes i store flokke.

Voksested.
Vokser typisk på steder, der er påvirket af mennesker i form af ekstra tilførsel af gødning. Den er almindelig på græsplæner i haver og parker, på stubmarker, langs veje og andre steder hvor der gødskes. Den findes også langs vejene i skoven, men ikke på skovbunden.

Beskrivelse.
Den cylindriske hvide hat med de grove skæl og de sortnende lameller sikrer en rigtig bestemmelse.

• Hatten: er cylinderformet, 3-5 cm bred og 4-10 cm høj, lukket, først hvid med en brunlig top, siden grålig, når sporerne modner, fint til groft trådet-skællet og skør.
• Undersiden: lamellerne er meget tætte, først hvide, men bliver hurtigt rosa nedefra og derefter sortnende og henflydende.
• Stokken: er 10-20 cm høj og 0,5-1 cm tyk, hvid, hul og skør, evt. med en lille tynd, let affaldende ring.
• Kødet: er meget tyndt.
• Sporestøvet: er sort.

Anvendelse.
Lækker spisesvamp, med en meget begrænset holdbarhed og en fin, men ikke særlig kraftig smag. Skal anvendes samme dag den er indsamlet, fordi den næste dag ofte vil være flydt hen. Unge, helt hvide eksemplarer er de lækreste. På de ældre, dvs. når lamellerne er ved at skifte til rosa, kan man anvende stokkene ("svampeasparges"). Kan fryses, men egner sig ikke til tørring.

Forvekslingsmuligheder.
Almindelig Blækhat ligner lidt, men hatten er grålig, gråbrun eller hvidlig, 2-6 cm, lige så høj som bred, glat eller nobret. Den kan godt spises, men indeholder et antabus-lignende stof.
Skade Blækhat ligner også lidt, men den har hvide skæl på en mørk hat og vokser i løvskove.